Protetik

Det giver modulet

Klinikassistenter kan med fordel overtage en række arbejdsfaser i forbindelse med fast og aftagelig protetik. Fordelen for klinikken vil være en mere rationel arbejdsgang, hvor tandlægen får mulighed for at varetage andre opgaver. Med protetikmodulet får du et godt teoretisk og praktisk fundament til at opnå større ansvar og selvstændighed i løsningen af uddelegerede arbejdsopgaverne i forbindelse med protetiske behandlinger. Med øgede faglige kompetencer får du samtidig mulighed for kvalificeret sparring med kolleger og professionel kommunikation med patienter og pårørende om behandlingerne.

Emner på modulet

  • Muligheder, fordele og ulemper forskellige protetiske behandlinger
  • Arbejdsgange og principper ved protetiske arbejder samt materiallære
  • Fremtidens behandlingsmuligheder
  • Patientvejledning i forhold til protetiske behandlingsplaner, herunder kommunikation og etik

Fast protetik – materialer og metoder til:

  • Pochepakning og sekundært aftryk
  • Sammenbidsregistrering
  • Fremstilling og cementering af provisoriske kroner og broer
  • Farveprøve, herunder farvelære
  • Permanent cementering, herunder forbehandling af restaureringer
  • Vejledning i mundhygiejne

    Aftagelig protetik – materialer og metoder til:

  • Aftryk til partielle proteser
  • Rebaseringer
  • Protesereparationer
  • Behandling af tryksår
  • Protesehygiejne

 Omfang

10 ECTS point. Der er 6-8 undervisningsdage fordelt over en periode på ca. 3 måneder.

Undervisningsform

Oplæg, diskussion, erfa-arbejde, praktiske øvelser, selvstudium.

Opgaver

Undervejs i forløbet udarbejder du en skriftlig modulopgave, der sætter den nye viden i relation til arbejdet på tandklinikken. Modulopgaven danner grundlaget for den mundtlige modulprøve.

Modulprøve

Den mundtlige modulprøve afslutter forløbet. Der bliver lagt vægt på din evne til at reflektere over emnerne samt din evne til at kunne inddrage relevant teori.  Du afslutter din fremlæggelse med fremtidsperspektivet: Hvordan vil du bruge dine konklusioner og refleksioner i opgaverne og dine erfaringerne fra forløbet i dit fremtidige virke på klinikken.

Modulansvarlig

Dorte Gjesse, tandlæge, IOOS, Health, Aarhus Universitet