Bliv praktikvært

Bliv praktikvært og få et fagligt løft

SKT i Aarhus vil gerne have endnu flere praktikværter til tandplejerstuderende. Det giver et fagligt løft til klinikken at tage imod studerende, og det er uvurderligt bidrag til den studerendes uddannelse at komme i praktik.

Hvert år bliver ca. 70 tandplejerstuderende sendt i praktik på landets offentlige og private tandklinikker. De studerende indgår i praktikstedets teams, deltager i klinikkens daglige arbejde og får herigennem en mulighed for at udvikle deres teoretiske og kliniske færdigheder yderligere.

Det kræver planlægning at være praktiksted, og SKT er taknemmelig for investeringen i uddannelsen. Til gengæld for en samarbejdsaftale bliver de praktikansvarlige inviteret til en årlig temadag på SKT om et fagligt emne. I år er temadagen d. 26. marts og handler om: ’Rundt om caries’. Læs mere om temadagen, og se programmet. 

 

Kontakt

Er man interesseret i at indgå i et samarbejde om praktik, er man velkommen til at henvende sig til praktikkoordinator Anne-Marie Christensen på tlf. 87 16 78 24 eller e-mail: amchristensen@skt.au.dk.